Varemærkning og miljøhensyn

​​​​​​​Vi har fokus på bæredygtighed, både når vi køber ind, pakker ind og pakker varer i vores webshop.

Når du ønsker at få en varer indpakket hos os, garanterer vi at papireret er FSC-mærket og har du brug for at købe en I'm green pose til dine indkøb, er den produceret af 85% sukkerrør. Herudover sælger vi vores kæmpe-net, som er produceret i 100% genbrugsplast. Når vi pakker dine varer til dig i webshoppen, genbruger vi alle de kasser vi kan, fra de varer vi køber ind hos vores leverandører.

Endvidere udvikler flere og flere leverandører varer i miljøvenlige materialer, og din bedste forudsætning for at navigere i disse, er at have viden herom. Nedenfor finder du derfor en liste med de begreber, som bruges om forskellige varer i vores sortiment. Her kan du blive klogere på, hvad begreberne indebære og hvilke miljøhensyn de tager.

Bæredygtighed

Bæredygtighed vil sige, at passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på samt at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø – både nu og i fremtiden.

CE-mærket

Alle vores varer er CE-mærket. Det er fabrikantens eller importørens angivelse af, at et produkt overholder EU-lovgivningen. Mærkningen muliggør varers fri bevægelighed på det europæiske marked. CE-mærkning angiver, at produktet er blevet vurderet, inden det er sendt på markedet og dermed opfylder lovkravene for at blive solgt. Det betyder, at producenten har sikret sig, at produktet opfylder alle relevante væsentlige krav i direktiv(er), som dækker produktet - eller at det er blevet undersøgt af et bemyndiget organ til vurdering af overensstemmelse, hvis dette kræves ifølge direktivet eller direktiverne.

FSC-mærket

FSC (Forest Stewardship Council) er en international non-profit mærkningsordning for træ og træprodukter, herunder også papir. FSC hverken producerer eller sælger varer.

Finder du produkter med et FSC-mærke på, kan du købe med god samvittighed, da det betyder, at træet kommer fra en FSC-skov. Det vil sige en skov, hvor man ikke må fælde mere træ, end skoven kan nå at reproducere (genskabe). Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

Svanemærket

Svanemærket er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Miljøkravene for svanemærkede produkter er eksempelvis at sikre, at vi sparer på jordens ressourcer, værner om biodiversiteten, mindsker vores aftryk på klimaet og får flest mulige materialer til at recirkulere. Fælles for alle svanemærkede produkter er også, at de lever op til skrappe krav til kemikalier. Svanemærket stiller eksempelvis krav ved at udelukke en række kemikalier, der kan skade mennesker og/eller miljø eller ved at begrænse mængden af visse kemikalier i et produkt. Det gavner både din sundhed, når du bruger produkterne, og de mennesker, der fremstiller produkterne. Svanemærket har som mål at være en stærk drivkraft for en miljømæssig bæredygtig livsstil.

Bioplastik (plantebaseret plastik)

  • baseret på organiske råmaterialer som fx majs, roer, sukkerrør, bambus og halm
  • udleder ikke mere CO2, end planterne har optaget på marken
  • kan aldrig være fuldstændig CO2-neutralt
  • kan være bionedbrydeligt, men kan som udgangspunkt ikke nedbrydes i naturen
  • har du mulighed for at vælge mellem bioplast og almindelig plast, bør du vælge bioplast
Genanvendt plastik

Uanset om plastik er genanvendt eller 'grøn' er det ikke nedbrydeligt i naturen, men plastik er fortsat en af de mest genanvendelige materialer, da en plastikpose fx kan genbruges helt op til 100 gange (selvom de færreste gør det). Så jo mere plastik der genbruges, jo mere spares der på CO2-udledningerne, hvilket skaber et naturligt større hensyn til naturen.

Plastik af genbrugsflasker

Når vores flasker indsamles via Dansk Retursystem, skal der ikke produceres nyt plastik til en ny flaske – 100 % af flasken genanvendes. Plastikken kan bruges til nye produktioner, så som legetøj og bidrager dermed til at minimere CO2-udledningerne.

Plastik af majs

Se afsnit længere oppe om Bioplast.

Plastik af sukkerrør

Se afsnit længere oppe om Bioplast.

Økologisk

Når du køber økologisk legetøj undgår du, at dit barn har nærkontakt med allergifremkaldende stoffer og skadelige gasser eller kemikalier. Ved økologisk legetøj, forstås varer der er produceret af naturlige materialer såsom bæredygtigt fremstillet bomuld og FSC-mærket træ (se afsnit herom) og naturligt gummi. Farvestoffer der bruges til at lave økologisk legetøj stammer typisk fra naturlige plantekilder, som også skal dyrkes 100% organisk uden pesticider eller insekticider. Farveberigede blade, bær og andre økologiske planter er ofte grundlaget for de farver, der bruges til at lave økologiske legetøj.

Legetøj der ikke er økologisk, er selvfølgelig ikke farligt, og der er et stort udvalg af kvalitetslegetøj som selvom det ikke er øko-mærket, har taget hensyn til at formindske kemi og skadelige produkter i deres udvalg.

Oeko-Tex
Den officielle internationale stavemåde er Oeko-Tex®, men i Danmark er mærkningen ofte omtalt Øko-Tex og Okeo-Tex. Navnet Oeko-Tex betyder at du har med human-økologiske tekstiler at gøre. At noget er human-økologisk betyder at det ikke har skadelig effekt på mennesker sundhed og helbred. Derfor kan der godt indgå skadelige stoffer under produktionen af tekstilet, men tekstilet indeholder ikke en lang række skadelig stoffer og kemikalier.

Oeko-Tex er en frivillig sundhedsmærkning, så det skal ikke opfattes som et miljømærke. Okeo-Tex er verdens førende sundhedsmærkning for tekstiler og kravene er de samme over hele verden.

Grønt punkt

Grønt punkt er et tysk miljømærke (Der Grüner Punkt), som befinder sig på næsten alt emballage og indikerer at dette kan genbruges. Det er i dag et af verdens største genbrugssymboler og befinder sig på næsten alt emballage produceret i Europa. Mærket er vidt udbredt i Tyskland og anvendes i alt i 24 europæiske lande, hvor der (i 2011) indsamles ca. 2,75 mio. ton brugt emballage.

Naturgummi

Naturgummi er det samme som Latex og hedder egentlig naturgummi-latex. Det er et 100% naturmateriale, der udvindes af saften fra gummitræet Havea brasiliensis. Materialet er super godt til gummilegetøj, da det er blødt, smidigt og  elastisk og dermed sikkert for børn leg. Materialet er bæredygt, idet træet erstattes med et nyt ungt træ, når det stopper med at producere latex.

Træ

Alt trælegetøj hos Leg & idé er nøje udvalgt og miljøvenligt produceret (fx FSC-mærket og/eller økologisk). Du skal derfor aldrig være nervøs for at dit barn er i kontakt med kemikalier og giftstoffer, når du køber trælegetøj hos os.